Bueskydningens historie på Bornholm
Starten på bueskydning som idræt på Bornholm tager sit udgangspunkt i tyskernes besættelse af Bornholm den 9. april 1940. Allerede den 11. april modtog Bornholms Amts Skytte-, Gymnastik- og Idrætsforening meddelelse om, at al skydning med gevær skulle indstilles.
Den 19. april afholdt BASG&I hovedbestyrelsesmøde, hvor skydeudvalgets formand politibetjent K.M.V. Pedersen foreslog, at man i stedet for riffelskydning gik over til at skyde med bue og pil. Til det brug havde han medbragt bue og pil til demonstration i haven, og flere af mødedeltagerne fik afprøvet deres evner i den retning.
Den første "rigtige" konkurrence på bue og pil fandt sted i forbindelse med BASG&Is Amtsfest (Bornholmsmesterskab) den 4. august. Foreningen havde indkøbt to buer og 10 dusin pile til de af medlemmerne, som ikke selv havde fået investeret i udstyr.
Skydning med bue og pil var med til at holde liv i skytteforeningerne gennem besættelsen. Men efter at tilstandene blev normaliseret vendte skytterne tilbage til deres "normale" skydevåben. En kreds af særligt bue/pil-interesserede dannede derefter den 15. juli 1946 Rønne Bueskytte Laug, som den 24. august samme år blev optaget i Dansk Bueskytte Forbund.
Som de fleste idrætsgrene her på øen har også bueskydningen oplevet både op- og nedture. I årenes løb har der foruden i Rønne eksisteret bueskytteforeninger i både Vestermarie, Nexø, Åkirkeby og Allinge. Desværre har foreningerne ude på øen ikke kunnet opretholde aktiviteten, og de har nu indstillet skydningen.
Allerede i 1948 kunne RBL mønstre 30 aktive medlemmer og samme år ved DM opnåede Carlo Carlsen en bronzemedalje, mens Peter Søllingvrå blev nr. 6.
Gennem årene har RBL haft mange bueskytter, som kunne begå sig på både landsplan og internationalt. Således blev tre bornholmske bueskytter, Margit Pelle, Per Frederiksen og H.C. Pedersen i 1950 udtaget til VM, som skulle afvikles på hjemmebane. Idrætsparken i København lagde græs til. Per Frederiksen var ligeledes udtaget til tremandsholdet, som skulle forsvare de danske farver. Holdet vandt guld og Per Frederiksen blev således verdensmester på hold. Individuelt blev han en flot nr. 5.
Der var i øvrigt stor dramatik forbundet med Per Frederiksens indsats. Undervejs i den fire dage lange konkurrence lå Per Frederiksen placeret på en anden- tredjeplads efter en suveræn svensker. Men efter de første syv pile på 70 m brast Pers bue, og han måtte fortsætte med en lånt ditto. Det bevirkede, at han gled nedad på resultatlisten. Dog ikke længere end at han til slut kunne placere sig på en flot femteplads.
Til gengæld lykkedes det det danske hold at løbe med guldmedaljerne, så helt tomhændet var Per Frederiksen ikke, da han vendte hjem til storstilet modtagelse på havnen onsdag morgen. Repræsentanter fra idrætsklubber og andre sportsinteresserede var mødt op - samlet om de tre Rønne-fodboldforeningers faner! En stor dag for den kun fire år gamle bueskytteforening.
Rønne Bueskytte Laug har også stået for arrangementet af i alt syv danske mesterskaber i 1949, 1953, 1957, 1963, 1966, 1971 og 1986.
At arrangere DM er en større opgave for en relativ lille forening, men sammenholdet og idérigdommen var stor den gang, og fordringerne måske tilsvarende mindre, end de er i dag.
Ved DM i 1949 opnåede klubben sit første danske mesterskab, idet Margit Pelle vandt kvindernes konkurrence. I årenes løb er det blevet til adskillige danske mesterskaber til Rønne Bueskytte Laug.
Navne som Peter Søllingvrå, P.G. Stender, Carlo Carlsen huskes af de ældste medlemmer, mens i nyere tid er det bl.a. Pia Nielsen samt ungdomsskytterne Jørgen Christensen og Jens Ole Kofod.
Også landsholdsudtagelser har skytterne fra Rønne taget deres andel af.
Bueskytterne fra Rønne har i årenes løb holdt til på mange forskellige lokaliteter. Bl.a. har indendørsskydningen foregået på et så eksotisk sted som tørreloftet på det gamle Rabækkeværk. I dag holder skytterne til i træningshallen på Rønne stadion Nord om vinteren, mens man om sommeren har "egen" bane også på Stadion Nord.
Skrevet af Holger Kürstein
